Salgs- og leveringsbetingelser
| Salgs- og leveringsbetingelser 2. Januar 2007 | ![]() |
Ordrebekræftelse:
Der kan afgives ordre eller forespørgsel via telefon eller telefax eller mail. Husk altid at oplyse navn, adresse, telefon nr. og evt. e-mail id. Alle ordrer bekræftes ved både sælgers og køberens underskrift.
Ved ordrebekræftelse accepteres ligeledes at køber har læst og accepteret Viborg Granits Salgs- og leveringsbetingelser. Alle bekræftede ordrer er bindende.
Annullering af en bekræftet ordre:
Bekræftede ordrer kan ikke annulleres. Kun i de tilfælde hvor varen ikke er bestilt hos leverandører, kan Viborg Granit vurdere om ordren skal tilbagekaldes. En tilbagekaldelse af en ordre vil blive opkrævet med et gebyr på 10 % af den samlede ordre sum, dog minimum 1000,- kr. ekskl. moms.
Betaling:
Standardbetalingsbetingelse er netto 14 dage fra levering. Ved betaling af minimum 50 % af fakturabeløbet på ordretidspunktet opnås 2 % i kontantrabat. Ved betaling af 100 % af fakturabeløbet på ordretidspunktet opnås 4 % i kontantrabat.
Ved for sen betaling tilskrives morarente med Nationalbankens diskontosats + 7 % pr. påbegyndt måned. Der opkræves gebyr på 250,- kr. pr. rykker- og erindringsskrivelse.
Varen:
Viborg Granit leverer natursten. Natursten er aldrig ens, hvorfor der må påregnes variationer fra vareprøver til endelige leverancer.
Natursten der indeholder, sandhuller, glasårer, porøse overflader eller koncentration af farvepigmenter kan ikke give anledning til reklamation. Køber skal acceptere reparation af naturfejl på kanter og overflader, når disse er udført fagmæssigt korrekt.
Der må påregnes tykkelsesforskelle i natursten, hvorfor køber skal tolerere tolerancer på +/- 2mm. Kløvet materiale kan have større variationer også indenfor samme emne.
Levering:
Der tages forbehold for ændringer i toldsatsen og punktafgifter i Danmark fra prisen er afgivet til leveringstidspunktet.
Under normale forhold vil der være leveringstider på 2 – 3 måneder. Leveringstider aftales ved ordrebekræftelse.
Enhver ordre modtages under forbehold af force majeure, herunder krig, borgerlige uroligheder, naturkatastrofer, strejker og lockout, svigtende forsyninger af råmaterialer, ildebrand, beskadigelse af sælgers eller sælgers leverandørers produktionsapparat, svigtende transportmuligheder, import/eksportforbud eller enhver anden begivenhed, som hindrer eller begrænser sælger eller sælgers leverandørers muligheder for at levere. Sælger har i tilfælde af force majeure valget imellem at hæve handlen eller en del af denne, eller at levere den aftalte vare, så snart hindringen for normal levering er bortfaldet. Sælger er i tilfælde af force majeure uden ansvar for ethvert tab hos køberen som følge af manglende levering.
Materialerne skal kontrolleres straks efter modtagelsen. Reklamationer vedrørende transportskader og synlige fejl vil kun blive accepteret, såfremt disse påtales overfor fragtfører og påføres fragtbrev med angivelse af skadens karakter.
Reklamationer efter lægning af stenene accepteres ikke.
| Bilag | Størrelse |
|---|---|
| SALGS_OG LEV- BET.pdf | 37.28 kB |
